Skydedøre i aluminium

Vi producerer selv skydedøre i profilsystemer fra blandt andre Schüco, som har en kvalitet, der er blandt de bedste på markedet.

Stort udvalg af skydedøre

Skydedøre i aluminium bruges på steder hvor der skal være mulighed for store åbningsarealer, eller hvor pladsen er for trang til en konventionel sidehængt dør. Hos Krintel Entreprise fører vi et stort udvalg af skydedøre, til alt fra uisolerede altanlukninger, til store skydedørspartier med højisolerende 3-lags termoruder.

Vi producerer selv skydedøre i profilsystemer fra blandt andre Schüco, som har en kvalitet, der er blandt de bedste på markedet.

Luk lyset ind med vores skydedøre

En af de åbenlyse fordele ved skydedøre i aluminium er, at de giver et utroligt godt lysindfald og grænseløs sammenhæng mellem ude og inde. Samtidig kan man få skydedørene med isolerede profiler og 3-lags termoruder, så vinterkulden bliver ude. Skydedøre er af disse grunde meget anvendt til udestuer, ud til terrassen, mod haven og til butiksfacader.

Vi har også lette og uisolerede systemer, der er meget anvendt til altanlukninger i lejlighedskomplekser. Det giver mulighed for at benytte altanen selv når regn og vind raser.

Stilfuld indvendig skydedør i aluminium

Skydedøre bruges ikke kun udvendigt til effektiv klimaafskærmning, men også indvendigt mellem rum i boligen, eller som skydevæg til opdeling af  et åbent kontorlokale. En indvendig skydedør giver en god sammenhæng mellem rummene, pga. de store glasflader, men man har stadig mulighed for at lyd- og varmeadskille rummene.

Mulighederne er mange med vores skydedøre

Vi producerer selv skydedøre på eget værksted og arbejder med mange profilsystemer fra flere forskellige leverandører. Det betyder, at du kan få den løsning du har brug for, uden at skulle gå på kompromis. Vi er heller ikke bange for at efterkomme specielle ønsker, som måske ikke før er set. Vi har f.eks. leveret skydedøre til nogle klimakamre på Novo Nordisk, hvor der var specielle krav til adgangsforhold og kondens.

Der er også mulighed for skyde/kip døre, samt døre med elektronisk åbning med Schüco’s e-slide teknologi. Farver, greb og åbningstype kan tilpasses. I det hele taget er mulighederne mange. Du er altid velkommen til at kontakte os, for en dialog om dine behov. Vi finder en løsning og du får et gratis og uforpligtende tilbud med.

Se også brochuren fra Schüco her, for inspiration.

Referencer

skydedøre i aluminium

Udestue i et let og uisoleret aluminium system, som giver et suverænt lysindfald. Her er monteret 4 fløje med samlet åbningsareal på 3/4 af bredden.

skydedøre i aluminium

Skydedør ASS28 fra Schüco med flad bundskinne for niveaufri adgang mellem rummene. Monteret som elegant indgang til vinkælder. Natureloxeret med indfræsede greb.

skydedøre i aluminium

Skydedør i facade til kontorlokale i system Schüco ASS70HI – Schüco’s kraftige og højisolerende skydedørsløsning.

(+45) 43 69 11 73
post@krintel.com