Døre og vinduer

Aluminium dør

Enkeltfløjet system Schüco ADS 65 med fast sideparti. Farven er DCM 386 mp.

Vi producerer vinduer og døre i aluminium på vores eget værksted. Det betyder, at vi kan skræddersy en løsning til dig, som opfylder netop dit behov. Vi producerer døre og vinduer i alle Schüco’s systemer i alle farver, både pulverlakering og anodisering.

 

Hvorfor aluminium?

Aluminium har rigtig mange fordele. Aludøre og -vinduer er næsten helt vedligeholdelsesfrie. Vinduer og døre skal bare afvaskes en gang imellem og beslagene skal smøres. Aluminiumsprofiler giver mulighed for en høj isoleringsevne, fordi profilerne er delt i flere kamre adskilt af højisolerende komposit materiale. Aluminiumsvinduer og -døre kan bruges i alt fra en uisoleret butiksfacade, til steder, hvor isoleringsevnen er en prioritet, for eksempel i passivhus byggeri og 0-energi huse.

Det store udvalg af modeller i Schüco systemet gør det mulig at tilpasse døre og vinduer til det aktuelle byggeri, med hensynstagen til udseende, energi, sikkerhed og funktion.

 

Det tilbyder vi

Vi sælger både til håndværkeren, der selv tager ud og monterer, eller vi kan både stå for levering og montering direkte hos kunden. Da vi har eget værksted kan vi tilbyde meget korte leveringstider på butiksdøre, så skader efter hærværk eller indbrud hurtigt kan udbedres.

Døre kan leveres med automatik, adgangskontrol, magnetlåse og el-slutblik. Ring eller send os en mail for vejledning eller et uforpligtende tilbud.

Hotel Nimb alu dør

Facadedør til Hotel Nimb i system Schüco ADS 70HI med indbygget dørpumpe i karmen. Grebet er ovalt og i rustfri stål. Termoruden er mat lamineret sikkerhedsglas.

Alu Facade Schüco ADS65HD

Facadør system Schüco ADS 65 med to sidepartier. Døren er monteret med motorlås og adgangskontrol. Termoruderne er lamineret sikkerhedsglas.